Vi er Æ Als Knejte

Vi er 44 mænd, der elsker at køre veteran knallert, og give massere af krammere. Så spiller vi dansktopmusik og samler ind til knæk cancer. Vi er Æ Als Knejte.

6 kammerater startede i 2017 klubben. Siden da er det gået stærkt. Vi er vokset støt, fået klublokaler som også er udvidet kraftigt gennem årene.
Vi er nu 44 medlemmer og meget mere end bare en knallertklub.
Vi er et stærkt fællesskab, og i 2022 lavede vi så en klubsang om netop dette:

ÆAK `17 Musikvideo

Den endte med at ryge til tops på dansktoppen, og kort efter lavede vi en sang om vores knallertringridning, som også fik stor success:

Ringrideren Musikvideo

Vi brugte meget af 2023 på at køre ud og spille, vi ville ikke tjene på det, så vi valgte at donere alt til Knæk Cancer, da vi har flere i klubben der har haft det tæt på livet.
Indsamlingen gik forrygende og blev en af de største i 2023, med over 152.000kr og endte med at vi blev inviteret til Knæk Cancers store TV show.
Vi samler også ind i år, og du kan støtte lige her: Støt Knæk Cancer
Derudover har vi været med i flere tv og radioindslag.
I 2023 skete der også det at vi blev kontaktet af et filmselskab som havde hørt om vores klub og gerne ville lave en miniserie om klubben og det fællesskab vi har.


Det blev til 8 afsnit som kan ses gratis på TV Syd Play eller på TV2 Play:

Se video fra sidste års knallertringridning her: ÆAK Knallertringridning 2023

Og i kan også se afsnittet i vores TV Serie fra Knallertringridning 2023

ÆAK Gruppebillede